19 Juli 2018
Velkommen til Øre-næse-halslæge Anders Møller Gregersen

MELLEMØREBETÆNDELSE, VÆSKE eller SLIM i mellemøret

VÆSKE ELLER SLIM I MELLEMØRET

Slimhinden i mellemøret bliver normalt ventileret gennem kanalen der forbinder mellemøret med den bagerste del af næsehulen(det Eusthachiske rør). Derved opnår man, at der kan holdes et neutralt tryk i mellemøret i forhold til omgivelserne.

Nedenstående beskrivelse tager udgangspunkt i børneproblematikken, hvor problemet er størst og hyppigst forekommende. Hos voksne er princippet i problematikken det samme som hos børnene. Drænbehandling udføres dog altid i lokal bedøvelse.

Mange små børn bliver i dag passet i dagplejeordning eller daginstitution, hvor der er en høj frekvens af infektionssygdomme blandt børnene. Der kan i den forbindelse også være problemer med tilstrækkelig hygiejne, når det gælder håndvask eller rengøring af legetøj. I modsætning til tidligere er børn i dag udsatte for et meget højt "infektionstryk". Det er derfor ikke underligt, at så mange børn får problemer med mellemørebetændelser og følgerne herefter, som typisk er væske eller slim i ørerne. Røgfyldt miljø påvirker på samme negative måde slimhinderne i de øvre luftveje, som mellemøreslimhinden er en del af.

MELLEMØREBETÆNDELSER

opstår hyppigst i forbindelse med forkølelser,
hvor bakterier baner sig vej via luftkanalen (det Eusthachiske rør) der forbinder næsesvælget med mellemøret.
Ved infektion hæver slimhinden og mellemøret fyldes med pus. Også slimhinden i det Eusthachiske rør hæver, hvorved mellemørets ventilation nedsættes. Der udvikles herefter et undertryk. Når selve infektionen læges, vil undertrykket i mellemøret typisk vare fra nogle få dage til få uger, inden øret fungerer normalt. I denne periode kan der optræde ubehag i varierende grad.
I de tilfælde, hvor ventilationen ikke genetableres vil slimhinden som beklæder hulen i mellemøret reagere herimod og hæve op, samtidig med at der dannes nogle sygelige kirtler i slimhinden. Disse kirtler vil producere væske eller slimet sekret ind i mellemøret for at neutralisere undertrykket, og der er nu skabt den tilstand som for mange er så velkendt med "slim eller væske i mellemøret".

Hvis den naturlige passage gennem det Eusthachiske rør genskabes og ventilationen derved normaliseres forsvinder sekretet og øret er raskt igen. Sker det ikke, vil sekretet forblive i mellemøret, hvor det medfører et høretab, svarende til at man stopper en finger i øret. Udover høretabet giver det ofte en ubehagelig summen og trykken for øret. Man vil opleve det som at være i en "osteklokke".
Symptomerne hos det lille barn er typisk uro, pylren, smerter og dårlig nattesøvn. Evt. småfeber. Forsinket taleudvikling er meget hyppig, da barnet jo ikke hører normalt. Da sekrettrykket i mellemøret kan påvirke balanceorganet, forekommer ofte også balanceforstyrrelser.
Ikke sjældent er der imidlertid så få symptomer, at pårørende ikke har bemærket noget usædvanligt.

Behandlingen tager udgangspunkt i symptomer, varighed og barnets almindelige sygehistorie.
Almindeligvis forsøges i første omgang en konservativ afventende observation i samråd med forældrene, idet tilstanden jo for det meste går over af sig selv jvnf. ovenstående.

Ved stærkt ubehag kan trommehinden punkteres og sekretet suges ud fra mellemøret.

Ved vedvarende besvær kan man vælge drænbehandling, hvorved der placeres et lille silicone rør gennem trommehinden efter at sekretet er suget væk. Herved opnår man at etablere en luftkanal ind til mellemøret og således her få et normalt tryk. De syge kirtler i mellemøret vil tørre ud og forholdende vil normaliseres. Mellemøreslimhinden vil blive mere modstandsdygtig med færre infektioner i mellemøret til følge.

Her på klinikken foregår drænbehandlingen hos børn i fuld narkose. Enkelte gange hos helt små børn, efter forældrenes eget ønske, kan det ske i lokal bedøvelse. Rutine opfølgning én uge senere evt. med høreprøve (afhænger af barnets alder). Herefter ser jeg børnene efter seks måneder, med mindre der tilstøder noget. Drænene bliver afstødte efter oftest flere måneder.
Kontrolbesøgene har til formål at kontrollere ørerne og sikre at alt går som det skal. Det kan være nødvendigt med oprensning for ørevoks eller skorper. Ikke sjældent er det nødvendigt at bruge et mikrosug, og selve lyden her er ubehagelig for et barn. Vi gør, hvad der er muligt for at gennemføre processen så smertefrit man kan, men forhold som uro hos barnet kan evt. gøre, at kontrolbesøget ikke kan udføres helt uden det kan mærkes lidt.
Det er min erfaring at for meget snak om smerter inden besøget, kan virke modsat hensigten.

Når barnet har et dræn i trommehinden, medfører det at der er en kanal fra øregangen ind til mellemøret. Der er altså mulighed for at der under svømning, hvor vandet under lidt tryk kan komme ind i mellemøret, kan udløses smerter og betændelse. Jeg er derfor af den mening at man bør forsøge at beskytte øret så godt som muligt i den situation, og derfor benytte vandskyende vat, evt. silicone propper evt. suppleret med et ørebånd. Hvad angår det sidste kan man her på forsiden klikke på linket "ØREBÅND".

 

 

I. Akut mellemørebetændelse

Frembulende trommehinde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

II. Væske i mellemøret

betændelsen er overstået. I visse tilfælde kan der komme en periode med væskedannelse, og ofte kan man se luftbobler i væsken, som det er illustreret her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


III. Slim i hele mellemøret

Her er illustreret den situation, hvor mellemøret bliver fyldt med slim, og der ikke er luft i øret. Det er klart at et slimfyldt mellemøre medfører hørenedsættelse, idet lydbølgerne jo bremses på deres vej gennem mellemøret. Høretabet svarer her typisk til at en normalhørende sætter fingeren i øregangen, hvorved man jo også forhindrer lydbølgernes passage til det indre øre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et øre fyldt med slim summer hele tiden og giver tryksymptomer. Man oplever en fornemmelse af at befinde sig i en "osteklokke". Der opstår slim i mellemøret fordi den naturlige ventilation er ophævet.

IV viser en trommehinde, hvor der er placeret et almindeligt dræn, hvis formål er at udgøre en ventilationskanal til mellemøret. Herved vil de syge kirtler i mellemøreslimhinden tørre op. Skulle der komme infektion, som jo typisk kommer p.g.a. bakterieindvækst fra næsesvælget op gennem det Eusthachiske rør til mellemøret, vil øret begynde at flyde med pus og sekreter. Sædvanligvis er dette uden smerter, da der jo nu allerede er et afløb.
 
 
 
 

  IV. Drænbehandlet øre

   Kort dræn af Donaldsons type.

I IV er vist et almindeligt og hyppigt anvendt dræn af Donaldsons type. Det er et kort dræn at sammenligne med en lille ”garntrisse”. Hos børn anvender jeg oftest et dræn med udseende som et langt rør. (Skal ikke forveksles med et såkaldt T-dræn). Efter min erfaring ligger den type dræn i ønskværdig lang tid. Da selve røret er længere, er det vanskeligere for vand at trænge ind udefra, og derfor oplever jeg i min hverdag langt færre forureningsinfektioner.
Drænene udstødes fra trommehinden efter nogle måneder, men ikke sjældent kan der gå meget lang tid.
At anlægge et trommehindedræn er en behandling af et sygt øre med dårlig fysiologisk funktion som ovenfor beskrevet.
Af og til opleves at nye dræn må anlægges når de gamle afstødes. Det er vigtigt, at man forstår at det ikke er drænet som er et problem. Barnets øre er sygt. Efterhånden som mellemøret og omgivende knoglehuler udvikles vokser børnene fra  øreproblemerne, hvilket sker i seks til syv års alderen. Heldigvis er det dog de færreste børn som har problemer så lang tid.