24 Februar 2018
Velkommen til Øre-næse-halslæge Anders Møller Gregersen

Søvnapnø

Vi kan nu undersøge dig for søvnapnø!

 

Hvad er obstruktiv søvnapnø?

 

Hvis der er vejrtrækningspauser i eller over 10 sekunders varighed under søvn efterfulgt af snorken, har du formegentlig søvnapnø. APNØ betyder vejrtrækningspause.

 

De længste apnøperioder forekommer under REM-søvnen, dvs. drømmesøvnen.

 

Personer, der har søvnapnø, har en dårlig søvnkvalitet, idet målinger viser, at de hyppigt springer den dybe søvn over. De har ultrakorte opvågninger i tilslutning til apnøerne, og samtidig kommer der en højlydt snorken.

 

Personen registrerer ikke selv de mange opvågninger. Flere vågner dog op pga. behov for toiletbesøg 3-4 gange hver nat.

 

Hvorfor skal det undersøges? (Risici ved ubehandlet søvnapnø)

 

Ud over at søvnen forstyrres, er kampen for at få vejrtrækningen i gang efter hver apnø meget trættende for kroppen. Der kan derfor være en øget risiko for følgende sygdomme:

 

  • Forhøjet blodtryk
  • Hjerte- og karsygdomme
  • Slagtilfælde
  • Diabetes
  • Depression
  • Bilulykker
  • Arbejdsulykker

 

Man sover med udstyret en enkelt nat.

 

For yderligere spørgsmål og undersøgelse kontakt venligst klinikken.