19 Juli 2018
Velkommen til Øre-næse-halslæge Anders Møller Gregersen

SVIMMELHEDSØVELSER

SVIMMELHEDSØVELSER
Kan med fordel anvendes i de tilfælde, hvor svimmelheden har karakter af "usikkerhed inden i hovedet".

Vær opmærksom på at man kan opleve svimmelhed under udførelse af øvelserne!!

Kom i gang med øvelserne:
1. Sid ned og fiksér en genstand på 1½ - 2 meters afstand.
2. Ryst på hovedet uden at tage øjnene fra genstanden.
3. Ryst på hovedet i 15 sekunder – tæl lamgsomt til 15.

Når det fungerer uden problemer:
1. Stå op og støt med én eller to fingre mod noget stabilt.
2. Fiksér samme genstand.
3. Ryst på hovedet uden at tage øjnene fra genstanden.
4. Ryst på hovedet i 15 sekunder.

Når også det går godt:
1. Stå op uden støtte denne gang.
2. Fiksér igen genstanden på 1,5 – 2 meters afstand.
3. Ryst på hovedet uden at tage blikket fra genstanden.
4. Ryst på hovedet i 15 sekunder.

Forsøg nu det samme igen med LUKKEDE ØJNE:
Gentag dette både med åbne og lukkede øjne flere gange, indtil øvelsen ikke medfører svimmelhed.

Herefter:
1. Gå fremad og fiksér på en genstand.
1. Ryst på hovedet uden at tage øjnene fra genstanden.
3. Ryst på hovedet i 15 sekunder – tæl langsomt.

Til sidst:
1 Stå med åbne øjne. Støt bare til en væg eller andet.
2. Tag en ting op ved venstre fod med højre hånd.
3. Hvis det er svært at bøje helt ned, så læg tingen på et bord.
4. Ret op til oprejst stilling og læg den tilbage.
5. Gør det samme på den anden side med venstre hånd og højre fod.

Sørg for at du bevæger dig, og gå ture. En stok kan fungere som et tredje ”ben” og via armen give hjernen ekstra information om kroppens orientering.