BEDØVELSE AF BØRN I KLINIKKEN

VEJLEDNING OMKRING BEDØVELSE AF BØRN I KLINIKKEN

Hvis det er bestemt at barnet skal have isat dræn i trommehinde eller evt. fjernet ”polypper”, foregår dette i en meget kort fuldnarkose. Klinikken har fast samarbejde med speciallæge i anæsthesiologi Jakob Stegger. Der er fast ”bedøvedag” om mandagen.


VIGTIGT
Barnet skal møde fastende.

Det er også vigtigt at barnet har tisset inden bedøvelsen, for at undgå det tisser i bukserne når det sover.

Narkoselægen holder masken for barnets mund, og ganske kort tid efter sover barnet. Der bedøves med en blanding af ilt, lattergas og Sevofluorane. Forældrene er med hos barnet under indledningen. Når barnet sover, bliver I bedt om at vente i venteværelset til vi kalder jer ind på opvågningsrummet. Her er I hos barnet sammen med en sygeplejerske som kan besvare eventuelle spørgsmål der måtte dukke op. Selvfølgelig kan man forvente lidt uro i opvågningsfasen som i øvrigt er meget kort. Typisk er barnet friskt igen efter små 10 minutter. Kvalme eller opkastning er meget sjældent forekommende.

Det er ikke hensigtsmæssigt at andre søskende medbringes på operationsdagen.

Efter indgrebet, bør man vente med fødeindtag, til man er kommet hjem.

Hvis der er fjernet ”polypper” efterlades et mindre sår i næsesvælget. Der kan evt. komme en enkelt opkastning med mørkt farvet sekret. Hvis der kommer friskt blod skal vi kontaktes på telefon 98 12 23 23. Evt. kontakt til vagtlæge.

Vejledning ifm operation - læs her

Skema til udfyldelse ifm operation - læs og print her

Se film om bedøvelse af børn i klinikken

Retur til oversigt