Ved de fleste hørenedsættelser mistes evnen til at høre svage lyde, mens kraftige lyde stort set høres normalt.
Ved de fleste hørenedsættelser nedsættes evnen til at høre de enkelte komponenter i en sammensat lyd som eksempel tale
Ved de fleste hørenedsættelser nedsættes evnen til at høre, fra hvilken retning lydene kommer
Høreapparater er ikke i stand til at genskabe normal hørelse.
Et høreapparat er at betragte som et særdeles højteknologisk hjælpemiddel, hvor man på meget lille plads har indbygget en avanceret computer, hvor den digitale teknik giver betydelige muligheder for at vælge og tilpasse til den enkelte bruger og i videst mulig omfang kompensere for de ovenstående evnetab, og præsentere lyden for brugeren på allerbedste vis.
I de moderne høreapparater sørger forstærkeren for, at de enkelte frekvensområder får hver sin forstærkning, samt at de kraftige og svage lyde reguleres hver for sig. Ved valg af forstærkningens størrelse og den hastighed, med hvilken den ændrer sig, for lyde af varierende styrke, er det til en vis grad muligt at kompensere for nedsat frekvens- og tidsopløsning.
Derudover findes mulighed for volumenkontrol, forskellige programmer til forskellige lydmiljøer, fjernbetjening, telespole til at udnytte teleslynge og endelig kan nævnes mulighed for Blue-Tooth kopling.
Et grundlæggende problem er, at selvom et høreapparat kan ændre på mange vigtige egenskaber ved de lyde, der bliver opfanget af høreapparatets mikrofon, så skal det ændrede lydsignal fra høreapparatets udgang alligevel passere den beskadigede del af hørebanen for at nå frem til hjernen. Man kan sige, at den beskadigede hørelse medfører en række begrænsninger, og at høreapparatet må præsentere omgivelsernes lyde, så de vigtigste kan blive udnyttet uden at de bliver ubehagelige at høre på.
Ved hørenedsættelse sker der en reorganisering af nervecellerne i det understimulerede høreområde som følge af hjernens plasticitet. Jo længere tid hjerneområdet har været understimuleret, vil det sædvanligvis også være en længere periode hjernen skal bruge for at tilpasse sig de nye lyde som høreapparatet stiller til rådighed.
Det har endvidere vist sig, at hjernens plasticitet også er inddraget ved permanent øresusen – tinnitus – der ofte forekommer som følgevirkning af en skade i sneglen(Cochlea). Tidlig stimulering af det skadede område, kan påvirke hjernens reorganisering. Det er derfor vigtigt ikke at vente for længe med at anskaffe sig høreapparater. Jo kortere tid man venter desto mindre bliver nervecellernes reorganiseringen, og desto mindre bliver formentlig risikoen for at udvikle tinnitus, og endelig vil det at håndtere og vedligeholde apparaterne indlæres hurtigere – jo yngre, jo bedre.
For mange hørehæmmede med tinnitus har høreapparater den positive virkning, at omgivelsernes lyde, der nu er blevet kraftigere, bliver i stand til at overdøve tinnitus’en og dermed gøre den mindre hørbar og generende.
Det skal gentages at et høreapparat ikke er i stand til at genskabe normal hørelse, men det er i dag en meget avanceret hørecomputer, som præsenterer lyden på den bedst tænkelige måde.